Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Pilgrimsvandring

SEP
24

Pilgrimsvandring


Dato Lørdag d. 24. september 2022, kl. 09:00
Sted fra Bangsbostrand Kirke til Sæby Kirke
Medvirkende
Gurli Møller Andreasen
Pilgrimsvandring

Efterårsvandringen 2022 går fra Bangsbostrand Kirke til Sæby Kirke.

På denne vandring vil vi nyde det fantastiske landskab, som den sidste istid efterlod, med udsigt over det kuperede landskab mod vest og udsigten over Kattegat mod øst. På gode dage er der udsigt til Hirtsholmene og Læsø. På sidste del af vandringen, ca. 4 km., vil vi gå langs stranden ind til Sæby Kirke.

Da vi både skal nyde den flotte rute og have god tid til eftertanke, vandrer vi i et ro- ligt tempo ca. 4 km. i timen. For hver time holder vi et hvil. Efter hvert hvil holder en af vore præster Gurli Møller Andreasen – Aasted pastorat, eller Marianne Bach – Abildgård sogn, et oplæg til eftertanke. På nogle strækninger er der stillevandring, hvilket betyder, at vi ikke taler. Det giver ekstra plads til eftertanke samt nyde natu- ren og dens lyde. Ruten vi skal vandre, er 15 km og lettere kuperet.

For at sikre hjemtransport efter vandringen foreslår vi: Vi mødes ved Busterminalen i Sæby og derfra tager bussen til Bangsbostrand Kirke, hvor vandringen starter. Man er også velkommen til at møde op ved Bangsbostrand Kirke, hvis man har mu- lighed for at blive hentet efter vandringen i Sæby.

Tider og steder:
Kl. 9.00 Vi mødes ved Busterminalen Stationspladsen 4, 9300 Sæby

Kl. 9.07 Tager vi med bussen og er fremme ved Bangsbostrand Kirke kl. 09.22

Kl. 9.30 Starter vandringen fra Bangsbostrand Kirke - Søndergade 204, 9900 Fr.h.

Kl.16.00 Forventer at sige farvel og tak for denne gang ved Sæby Kirke Der er 1.2 km. til Busterminalen Fra Sæby Kirke. Næste bus mod Frederikshavn via Bangsbostrand Kirke kører kl. 17.07

Praktiske oplysninger:
Der er ingen tilmelding - Gratis at deltage.  Medbring i din rygsæk, mad og drikke til hele dagen, samt regntøj Praktisk fodtøj til skovstier, asfalt og strand Det er ingen tilmelding Det er gratis at deltage

For yderlig oplysning kan du henvende dig til:

Ernst Hansen på 2088 5894 - Gurli Møller Andreasen 4246 5257

Velkommen 
Pilgrimsgruppen i Åsted pastorat og Abildgård sogn.  Gurli Møller Andreasen, Marianne Bach, Else Wadmann Lauritsen, Hans Kristian Lauritsen, Hanna og Ernst Hansen  

Den hellige Birgittas bøn. 
Herre, vis mig din vej. Og giv mig mod til at gå den.